Rent drikkevand er en livsvigtig ressource for alle, der lever på jorden. Det gælder ikke blot mennesker, men også planter og dyr. Derfor er det vitalt for livets videre overlevelse, og for den økologiske balance i naturen, at der bliver passet bedst muligt på vores grundvand.
Hvad er grundvand?
Grundvand er alt det vand, der er under jorden, som kan være egnet til drikkevand. Det er nemlig vand, der er blevet filtreret og renset gennem en lang række jordlag. Den del af grundvandet, der kan bruges, findes i såkaldte grundvansmagasiner.
En stor del af grundvandet kommer fra regn, men noget af det stammer dog også fra kunstvanding. Der kan være stor forskel på den dybde, hvori man kan finde grundvandet. Derfor er det også noget, der varierer en del fra sted til sted.
I dag udgør grundvandet cirka 0,681 % af den samlede vandmængde i vandets kredsløb.
Forurening af grundvand
Det rene grundvand bliver truet af flere forskellige stoffer. Disse kan være med til at ødelægge kvaliteten af grundvandet. Det tæller bl.a. følgende:
- Saltvand fra havet
- Nedsivende forurening
- Stoffer fra jordlagene, når grundvandsspejlet sænkes
Derfor kan forureningen blandt andet komme i form af havvand, der bliver pumpet op for tæt ved kysten. Men det kommer dog især også fra hhv. gødning (nitrat) og sprøjtegift (pesticider), som er nogle af de store syndere.
Gødning bruges bl.a. til at fremme plantevækst, mens sprøjtegift bruges til at bekæmpe både ukrudt og skadedyr. Begge dele kan dog ende med at forurene vores grundvand, hvis ikke de når at blive nedbrudt 100 % i jorden.
Det er derfor, at man hvert år er nødt til at nedlægge boringer på grund af forurening med sprøjtemidler (pesticider) her i landet. Det er nemlig den klart største trussel og den største synder ift. forurening af vores grundvand.
Grundvandsspejlet
Når vandet siver ned i jorden, kommer der er et tidspunkt, hvor det ikke kan sive længere ned i jorden. Det kan fx ske, når vandet møder et lerlag, et kridtlag eller grundfjeldet. Sidstnævnte er blandt andet aktuelt på Bornholm.
Når vandet ikke kan komme længere ned i jorden, vil det fylde hulrummene ud. Derved opstår der en form for vandspejl i jorden. Det er dette vandspejl, der kaldes for grundvandsspejlet.
Grundvandsdannelse
Regnen er konstant med til at danne nyt grundvand. Det betyder, at jo mere det regner, des mere grundvand vil der også blive dannet. Generelt er det dog kun i vinterhalvåret, at der bliver dannet grundvand.
Det skyldes, at jorden er mere tør om sommeren. Dertil skyldes det dog også, at planterne bruger mere af regnen. Derfor er der ikke lige så meget regnvand tilbage, som kan ende med at blive til rent grundvand.
Når regnen falder på jordoverfladen, siver det derefter ned i jorden. I og med, at der er en pause om sommeren, som der er angivet herover, bliver grundvandsdannelse fra ét år ikke blandt med et andet.
Med andre ord, så vil vand fra dette år, ikke blive blandet med vand, der stammer fra sidste år.