Den danske grundvandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning. Det er ensbetydende med, at fokus er at beskytte mod forureningen af grundvand.
Det skyldes, at vi gør brug af grundvandet til drikkevand. Derfor ønsker vi naturligvis, at vores drikkevand skal produceres med afsæt i det renest mulige grundvand.
Det er dog ikke kun derfor, at vi beskytter vores grundvand. Det gør vi også, fordi det leverer vand til en lang række åer og søer. Det ønskes, at disse skal have en fornuftig vandkvalitet og samtidig være levested for dyr og planter.
Hvad sker beskyttelsen af det danske grundvand gennem?
Der er iværksæt en lang række tiltag, der bruges til at beskytte grundvandet. Dette sker blandt andet gennem det følgende:
- De nationale vandplaner
- Pesticidhandlingsplaner
- Diverse former for harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv.
- En offentlig indsats mod jordforurening
- Der er udstykket en national godkendelsesordning for pesticider. Det er en ordning, der siger, at alle pesticider, der skal anvendes i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen
- Der findes også tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter. Det er bl.a. gældende for udspredning af slam
- Desuden er der også lavet tilladelses- og godkendelsesordninger for placering og drift af anlæg. Dette dækker bl.a. over spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv.
Hvad er grundvand?
Grundvand starter som sne eller regn. Når det regner, siver det ned i jorden gennem mange lag af sand, grus, ler og kalk. Her ophobes det som grundvand. Der er forskel på, hvor hurtigt det sker, da hastigheden specielt afhænger af undergrundens sammensætning.
Eksempelvis er grundvandet i Odense-området cirka 30-40 år om at nå ned gennem jorden. Andre steder kan det – til sammenligning – tage helt op til 10.000 år.
Selve undergrunden er ikke tæt. Den er bestående af en masse mikroskopiske korn af ler og sand. Mellem de mange små korn er der hulrum, da de har både forskellig form og størrelse.
Det er inde i disse små hulrum, at vandet kan bevæge sig, og det er her, at det kan hobe sig op. Derfor minder undergrunden også en smule om en badesvamp, der kan blive fyldt med vand.